Udstyr

I kraft af vores store interesse for luftfoto- og videooptagelser ved brug af droneflyvning, følger vi altid med i den nyeste og mest avancerede teknologi inden for området. Vi stiller høje krav til kvaliteten af de billeder, vi tager, og derfor insisterer vi også på at være i besiddelse af det bedste udstyr til opgaven. Dertil prioriterer vi sikkerhed meget højt. ViewAbove er godkendt til flyvning i Danmark af Trafikstyrelsen, og vi er øvrigt forsikret på alle nødvendige områder. Det betyder meget for os, at de grundlæggende forhold i orden, så vi kan koncentrere os fuldt om flyvningen samt dine luftfotos.

Droner til skydning af luftfoto

Vi anvender droner, som er specialbyggede for størst mulig tilpasning til flere former for anvendelse. Idet vores droner er specialbyggede, er vores medarbejdere højst fortrolige med deres funktioner, hvilket er en stor fordel under en droneflyvning. Når man kender sin drone ned til hver enkelt lille skrue, kan flyvningen foregå i fuld kontrol og i bedst muligt samarbejde med teknikken. Dronerne er udstyret med GPS og kompaskontrol samt fuldautomatisk sikkerhedslanding, hvis der skulle være tegn på fejl i driften. Der er i øvrigt garanteret redundans i tilfælde af et eventuelt motorudfald under flyvningen, når der skydes et luftfoto. Skulle der derfor opstår uforudsete tekniske problemer under flyvningen, der påvirker kvaliteten af dit materiale, garanterer vi dig en ny flyvning uden yderligere omkostninger. Vejret er en faktor, vi er nødt til at tage højde for, når vi flyver med droner. Der vil være dage, hvor vejret kan forhindre os i at flyve, og hvor vi må se os nødsaget til at udsætte opgaven.

Stabilt luftfoto ved brug af gimbal

Vores droner er udstyret med et 3-akset gimbalsystem, der har til formål at stabilisere kameraet under en flyvning. Den 3-aksede model sikrer den bedst mulige stabilisering både vandret, lodret og omkring sig selv. Gimbalen kan styres fra jorden, og den er lavt placeret i dronens understel, da det er med til at sikre et fast tyngdepunkt og en meget stabil droneflyvning. Understellet er optrækkeligt, hvilket giver mulighed for utallige vinkler til fotografering uden, at det generer kameraet, når der skydes et luftfoto.

Professionelt kamera garanterer luftfoto i høj kvalitet

Hos ViewAbove gør vi brug af et Alpha A5000 kamera fra Sony. Det er et lille og kompakt kamera med en enestående billedkvalitet på højde med mange spejlreflekskameraer i lignende prisklasse. Ifølge Sony er det verdens letteste kamera, og det er netop kameraets størrelse og lette vægt, der gør det helt oplagt til skydning af luftfotos ved droneflyvning. Det er i besiddelse af en 20.1 megapixel billedsensor og tager både fotos og video i fuld HD og i meget fyldige og skarpe farver. Det er yderligere i stand til at tage RAW-fotos og video, hvis du skulle få brug for denne slags filer. Trods kameraets lette vægt og kompakte størrelse er der ingen tvivl om, at det er udstyret til at tage luftfotos af høj kvalitet, som vi hos ViewAbove kan stå inde for.